ABC PÅ ETAPE KØBENHAVN OG DGI LANDSSTÆVNET

 

Bliv Etape København opbakker

Har du lyst til at skabe god energi og heppe løberne fra Etape København godt i mål torsdag den 22. juni? Så kom og vær med som opbakker den sidste kilometer på 4. etape og løb sammen med løberne over målstregen.


Etape København er en uforglemmelig oplevelse over fem hverdagsaftener den 19.-23. juni, der viser dig unikke sider af den danske hovedstad. Etaperne afvikles på hver sin rute med forskellige distancer og i forskelligt terræn. De fem etaper udgør tilsammen et maraton.

 

 

Den 4. etape foregår på havnefronten og er 12 kilometer. Her vil ABC for mental sundhed have en opbakker-zone en kilometer før mål, hvor man kan blive opbakkende løber og få en gratis løbe t-shirt.

Er du interesseret i at blive opbakker, så mød op den 22. juni kl. 18.45 på Islands Brygge nr. 22 (ved græsplænen, hvor der vil være et stort ABC-skilt). Læs mere om Etape København opbakker her


Skulle du være interesseret i at løbe ruten på 12 km, så kontakt Hanna.christensen@dgi.dk / 51 18 77 92. Her kan du læse mere om Etape København

 

 

ABC for mental sundhed på DGI Landsstævne

Landsstævne er en idrætsfest over fire dage med idræt om dagen og fest og koncerter om aftenen, som foregår hver fjerde år. I år deltager 25.000 idrætsglade mennesker, der sammen skal sætte fokus på idrættens glæde i fællesskab – og det foregår i Aalborg fra den 29. juni til 2. juli.

 

Netop aktiviteter og fællesskaber er nogle af de ting, der vil blive sat fokus på, når ABC for mental sundhed indgår i forskellige dele af Landsstævnet. Bl.a. vil der i Musikkens hus være en infobod om ABC for mental sundhed og mulighed for at teste sin mentale sundhedsadfærd. Derudover vil der være en ABC-legeworkshop for både børn, unge og voksne på havnefronten, og om fredagen et ABC-show i særklasse kl. 20.00-22.00 opført af performer Tore Munch.


ABC for mental sundhed giver merværdi til idrætten og sætter fokus på, hvordan idrætsfællesskaber kan styrke vores mentale sundhed.

 

Læs mere om landsstævnet her. Hvis du har lyst til at være frivillig ABC-ambassadør på Landsstævnet, kontakt Hanna.christensen@dgi.dk / 51 18 77 92