Antallet af dine venner afgør, om du har gavn af sociale aktiviteter

 

At være socialt aktiv er som regel godt for éns mentale helbred, men det kan også blive for meget af det gode, hvis man har mange venner. Det viser et omfattende europæisk studie med data fra omkring 40.000 mennesker.

 

 

 

Ifølge flere undersøgelser er gode venner og tætte relationer generelt godt for éns lykke og mentale helbred, ligesom dét at være engageret i sociale aktiviteter også linkes til bedre mental sundhed.

Men nu viser et nyt studie, at det hele også kan blive for meget af det gode.

I studiet har forskere fra Statens Institut for Folkesundhed og Københavns Universitet i samarbejde med forskere i udlandet undersøgt data fra næsten 40.000 europæere fra 12 europæiske lande, heriblandt Danmark.

Formålet med studiet har været at undersøge, hvem der får bedre mental sundhed og livskvalitet af at engagere sig i sociale aktiviteter.

Deltagerne i studiet blev spurgt, om de var socialt aktive, for eksempel gennem frivilligt arbejde, deltagelse i en sportsforening, interesseorganisation eller et politisk parti, om de gik i kirke eller deltog i andre religiøse aktiviteter eller tog kurser for eksempel på en aftenskole. Dertil kom spørgsmål om deltagernes oplevelse af deres livskvalitet og eventuelle depressionssymptomer, og endelig spurgte forskerne også til omfanget af deltagernes vennekreds og hvor mange tætte relationer, de havde, altså personer som de kunne betro sig til. 

”De, der ingen tætte relationer havde, eller som kun havde op til tre tætte relationer, så ud til at have stor gavn af at være mere socialt aktiv. De fik bedre livskvalitet og færre depressionssymptomer,” siger den ansvarlige forsker for studiet, Ziggi Ivan Santini, der er postdoc ved Statens Institut for Folkesundhed.

”Omvendt fandt vi også, at de, der havde mange tætte relationer, det vil sige syv eller flere, tilsyneladende ikke havde gavn af at være socialt aktiv. Tværtimod.  Jo oftere denne gruppe havde sociale aktiviteter, jo dårligere livskvalitet og jo flere depressionssymptomer fandt vi,” siger Ziggi Ivan Santini.  

 

 

 

 

 

For mange aktiviteter kan stresse

Fundet kan ifølge Ziggi Ivan Santini hænge sammen med, at mennesker med en stor omgangskreds og mange tætte relationer i forvejen har rigeligt at se til. 

”Har man mange relationer, der skal passes og plejes, kan det gå hen og blive en stressfaktor, hvis man samtidig skal presse en masse sociale engagementer ind i kalenderen. Samtidig er éns behov for social kontakt måske også mættet i forvejen. En anden mulighed er, at hvis man er alt for socialt aktiv, så har man mindre kvalitetstid sammen med de mennesker, som man er tættest på, hvilket ellers ville fremme éns livskvalitet, siger Ziggi Ivan Santini.

Han mener, at studiet kan bruges til at identificere de mennesker, der vil have mest gavn af at være socialt aktiv: De, der ingen eller kun få tætte relationer har i deres liv. Til gengæld er der så også andre, der ikke behøver at fare ud og finde sociale aktiviteter, de kan engagere sig i. 

”Nogle mennesker har en forestilling om, at det altid er bedre, jo mere socialt aktiv man er, men det er en misforståelse. Det kan godt blive for meget af det gode. Det handler om at finde balancen,” siger Ziggi Ivan Santini.

Og balancen ifølge studiet er en god blanding af relationer og aktiviteter. Studiet indikerer, at de deltagere, der havde færrest depressionssymptomer og bedst livskvalitet, havde fire-fem tætte relationer og var socialt aktiv ca. én gang om ugen.

 

Kan forbedre livskvaliteten

Ensomhed og social isolation er et alvorligt folkesundhedsmæssigt problem, der ikke kun kædes sammen med dårligt mentalt helbred. Det øger også risikoen for hjertekarsygdomme, Alzheimers, forhøjet blodtryk og andre livstruende sygdomme.

Ifølge studiet har mere end 70 procent af den aldrende befolkning (50 år og derover) tre eller færre tætte relationer.

”Motiverer man denne gruppe til at engagere sig regelmæssigt i sociale aktiviteter, det vil sige ugentligt eller dagligt, så anslår studiet, at andelen af personer i befolkningen med høj livskvalitet kan øges med mellem fem og 12 procent, ligesom det vil reducere andelen med depression med fire til otte procent,” siger Ziggi Ivan Santini, der mener, at det vil kunne have afgørende betydning for den mentale sundhed på befolkningsniveau.

”Dog skal det siges, at vores resultater er baseret på en spørgeskemaundersøgelse, og vi har brug for interventionsstudier, der kan bekræfte dem,” siger Ziggi Ivan Santini.  

Studiet er netop publiceret i det internationale videnskabelige tidsskrift ”Social Psychiatry and Psychiatric Epidemiology”.

 

Kontakt:

Postdoc Ziggi Ivan Santini, e-mail: zisa@sdu.dk, tlf.: 6550 7723, Statens Institut for Folkesundhed, SDU.