SAMMEN OM MOTION

 

Den 9. februar 2017 besøgte Politiken ’Sammen om motion’, som er et projekt under Frederiksberg Kommune. Her kan du læse fortællingen om et helt særligt fællesskab. Tekst: Tine Kirkensgaard Hansen. Fotos: Ivan Riordan Boll.

 

Når gruppen ’Sammen om motion’ går en tur, er der grin, dril og knus på programmet. De deltager i et kommunalt projekt, der skal vise, at det ikke behøver være svært at få det godt.

 

Peter Bunster på 66 år åbner redskabsboksen, og straks efter er Jette Rømer ovre og finde hockeystav, skumbold og kegler frem. Målene kan hun justere, alt efter om det er drengene mod pigerne, eller det ene hold er større end det andet. Men en af de vigtigste regler, når de spiller, er, at ingen må løbe. »Det er bare svært at lade være med at løbe, når man bliver for ivrig«, fortæller Peter Bunster. Men i dag kan de ikke spille hockey. Det sidste døgn er sneen faldet i rask tempo, og det forhindrer truppen på fire i at lege alt for vildt. For så glider de. Det erfarede Peter Bunster på vejen fra sit hjem på Frederiksberg, hvor han faldt på bagen to gange. I dag skal de gå en kort tur, hvor skoene bliver brugt til skøjter. Peter, Jette, Sonia og Jørgen går sammen hver onsdag eftermiddag. De går ’Sammen om motion’. Et projekt, der støttes af Frederiksbergs Kommune, for at borgere får det godt i hverdagen.

 

Tilbage til barnesindet

Deltagerne går i Søndermarken på grænsen mellem Frederiksberg og Valby. Alle kender tid og sted. Andet er ikke aftalt. De ved aldrig helt, hvor mange der stiller op. Uanset hvor mange de er, har de det sjovt, og de er sammen. Peter Bunster er tovholder, men vil helst være »en af dem«. For alle skal skabe rammerne. »Vi har ikke styr på noget. Jeg kom engang selv fem minutter for sent, og så var de sgu væk«, siger Peter Bunster med en meget frossen næse. Selv om folk nogle gange kommer for sent, går de altid den samme rute, så de kan hurtigt blive indhentet. Jette Rømer står ved indgangen til Søndermarken med et skælmsk smil, mens hun ruller en snebold sammen. Sneen er perfekt til en god og fast bold. Hvem skal det gå ud over? Peter Bunster bliver den heldige modtager, og det har han ikke noget imod, for når det er koldt, og det sner, kan de aktive seniorer ikke gøre så meget andet end bare at gå. Så for Peter Bunster er hans faste onsdagstur med flokken en god mulighed for leg. »Jeg vil egentlig gerne lege, for jeg gider ikke rigtigt gå«, siger han, men går: »For mig kan det slet ikke blive for vildt«. Han begyndte at gå med de andre, fordi det var gratis, nemt og overskueligt. »Og så er det med damer«. Selv om der er damer med, kan det godt gå vildt for sig, når de leger. Det er ikke bare kedelige gåture, forklarer Peter Bunster. De driller hinanden og møder mennesker, de ellers ikke ville have mødt.

 

 

 

Tre mantraer skal gøre det let

Initiativet ’Sammen om motion’ i Frederiksberg Kommune er en del af et nationalt projekt, hvorigennem syv pilotkommuner skal forsøge at forbedre borgernes mentale sundhed. Projektets tre budskaber – gør noget aktivt, gør noget sammen, gør noget meningsfuldt – er i direkte tråd projektnavnet ’ABC for mental sundhed’. Det står nemlig for Act, Belong og Commit. Projektet skal få foreninger og borgere til at være opmærksomme på, hvad de kan gøre for sig selv og hinanden, så psykiske lidelser holdes fra døren. Som for eksempel at gå en tur i sne og minusgrader onsdag eftermiddag.

 

Samvær og grin gør godt

69-årige Jette Rømer ved godt, hvad der gør livet meningsfuldt: »Jeg kommer her, fordi vi griner sammen. Og så kan vi jo ikke undgå at få motion på den her måde«. Hun har aldrig rigtigt kunnet lide at gå, men det har onsdagsturene ændret på. »Det er samværet, jeg kommer for. Vi får jo snakket på de her ture, og vi har omsorg for hinanden. Og når jeg tænker på Sonia, så ved jeg, at jeg skal af sted«, siger hun. Sonia siger også, at hun hellere vil bruge sin tid på turene her i stedet for at gå til gymnastik. Her er frisk luft, leg og rare mennesker. Der er aldrig langt mellem grinene i Søndermarken. Jette Rømer synes trods en drillende tone, at de er gode til at snakke dybt og være opmærksomme på hinanden. De ses ikke ud over den ene dag om ugen. Men hver onsdag tager de sig af hinanden. Ud over gåturen, der skal styrke den mentale trivsel i Frederiksberg Kommune, er der også erindringscafeer for ældre og demente, kommunens 0.- klasser synger for at finde ud af, hvad børnene selv forbinder med at have det godt, og kvinder med anden etnisk baggrund mødes til kaffe og gåture. Alt sammen som et led i ABC-projektet. En halv time efter at truppen er begyndt at gå, kommer en mand snigende bagfra. Det er Jørgen. Han plejer også at gå med. »Der er du jo, Jørgen. Har du sovet over dig«, spørger Jette Rømer. Jørgen svarer ikke rigtigt på spørgsmålet, men får et dask på ryggen af Peter Bunster. Jette Rømer giver ham et lille klem. I efteråret så Jørgen gruppen spille og lege i Søndermarken, og han satte sig ned og kiggede på dem. De faldt i snak, og kort efter begyndte han selv at gå. Hver onsdag.