Spring for livet – gratis motionsdag for 60+

 

Er du blandt Københavns indbyggere, der har rundet 60 år? Så pak en taske med gymnastiktøj og godt humør og tag til ”Spring for livet” i Nørrebrohallen torsdag den 14. september kl. 9.30-14.30. DGI Storkøbenhavn er arrangørerne bag.

 

På dagen vil det bl.a. være muligt at prøve over 25 forskellige former for motion. Alt fra floorball, bordtennis, linedance, senior-zumba, yoga, Tai Chi, kinesisk gymnastik og meget mere.

 

Hele arrangementet er gratis, og du får både en gavepose, morgenmad, frokost og underholdning foruden adgang til alle aktiviteterne. Ud over de fysiske aktiviteter vil der være både teater, foredrag og mere end 25 boder, hvor forskellige organisationer og foreninger fortæller om tilbud og muligheder for seniorer i København.

 

Tilmelding er ikke nødvendig, men kom tidligt – der er gratis mad og gaveposer til de første 1000.

 

Vil du vide mere om 60+ idrætsdagen og Spring For Livet? Læs mere og se hele programmet her

 

Eller tilmeld dig på Facebook her

 

 

 

Bestyrelsesformand for DGI Storkøbenhavn, Peder Nedergaard, fortæller:

 

”Så mange som muligt over 60 år skal have muligheden for at leve et fysisk aktivt liv. Derfor afholder vi Spring for Livet dagen. Den skal være med til at give deltagerne muligheden for at mødes på tværs af byen og være sammen om fysisk aktivitet, og det er jo en fantastisk mulighed for at være aktiv sammen med andre og opleve det fællesskab, der kan være forbundet med idræt og sport”.